fbpx

Om os

Om os

– et samlingspunkt, der giver synergi

Den oprindelige vision for SBE Center var at skabe et handelscenter, hvor man kan købe alt til huset. Det vil sige et samlingspunkt for køkkenfirmaer, hårde hvidevare-forhandlere, møbelbutikker, VVS med mere.
Den vision har vi stadig, men vi har siden valgt at udvide SBE Center til også at omfatte udlejning af kontor- og lagerfaciliteter til virksomheder og iværksættere med behov for en central og synlig placering.

Samarbejde og synergi

Idéen, som opstod efter at Haderslev Kommune valgte at lukke kommunens tilbud til mindre virksomheder og iværksættere, er at skabe et fælles samlingspunkt for såvel etablerede virksomheder som iværksættere for at skabe samarbejde og synergi. Både SBE Center og hele industri- og erhvervsområdet ved Hammelev giver optimale betingelser for at skabe kontakt mellem leverandører af forskellige ydelser og virksomheder med behov – betingelser, der understøttes af både formelle og uformelle netværk for områdets virksomheder.

Udvidelse er næste skridt

I dag må vi melde fuldt hus i SBE Center, men kontakt os endelig, hvis jeres virksomhed er interesseret i at etablere sig herude. Vores næste skridt er nemlig at påbegynde den udvidelse, vi har planlagt helt fra starten.